Typer urskiver og display på ure

Indlæser...

Analog

Den analoge urskive er den mest traditionelle og velkendte urskive. Den består af en time - og minutviser, og nogle gange også en sekundviser. Den analoge urskive ses på de fleste ure, særligt hverdagsure. Den analoge urskive kan dog have forskellige designs og tilføjelser, som gør dem ekstra smarte i forskellige situationer. For eksempel er nogle analoge ure udstyret med selvlysende visere, som gør at tiden kan aflæses i mørke. 

Analoge urskiver kan have forskellige designs. Nogle analoge urskiver er helt simple og minimalistiske, og har kun en time og minutviser. Dog kan analoge urskiver også være meget komplicerede og unikke. Et eksempel på dette er automatiske ure med urskiver der har et ‘hul’ ind til urværket. Denne type urskive kaldes ofte for skeleton, da man ganske enkelt kan se urets indre dele, der bevæger sig, mens uret går. Denne type urskive er blevet enormt populær de senere år, ikke blot på grund af det cool design, men også på grund af dens symbol på urværkets kompleksitet og det stykke imponerende håndværket, der ligger bag.

Guld armsbåndsur med traditionel analog urskive

En anden type analog urskive, som er meget interessant, er den type som angiver et urs komplikationer. Denne type urskive ses kun på ure med mekaniske urværker, fordi komplikationer er et udtryk for hvor mange funktioner urværket kan, som oftest vises på urskiven. Jo flere komplikationer, des mere kompliceret er urværket at producere. Jo flere funktioner på urskiven, des større er mængden af komplikationer i urværket typisk. Komplikationerne kan du se på urskiven i form af viserne der angiver tiden, som er de helt basale komplikationer, og i form af dag/nat visning, kalender, kronograf, osv. Et utroligt fakta omkring komplikationer er, at nogle af de dyreste ure nogensinde havde mere end 50 komplikationer. For eksempel har uret Les Cabinotiers Armillary Tourbillon af Vacheron Constantin hele 57 komplikationer, som kommer til udtryk på urskiven. 

Digital

Det digitale ur har i modsætning til den analoge urskive et display med tal. I Danmark viser ure med digitalt display tiden i 24-timers angivelse. Man skal dog være opmærksom på, at da mange digitale ure er produceret i Kina og USA, er det ikke alle ure, der som standardviser kan vise 24-timers interval. Derfor bør du altid sikre dig at uret kan dette, inden du køber det, særligt hvis du køber det uden for EU. 

Mange ure med digitale displays har et retro design i stil med de oprindelige digitale ure, dog lidt mere moderne. Digitale ure er derudover ofte associeret med urmærket Casio, som var mærket, der introducerede det første digitale ur til markedet. På grund af dets arv, og det digitale urs stadige popularitet, finder du hos Casio stadig masser af cool modeller i klassisk og retro design, med et digitalt display. 

Casio G-Shock ur i sort med digitalt display

Ligesom nogle analoge urskiver, kan det digitale display angive mere end blot tiden. Man vil ofte på digitale ure kunne se øvrige funktioner, som for eksempel dato, ugedag, tidszone mm. Derudover kan du med et digitalt display ofte indstille nogle settings, så det passer til, hvad du ønsker dit digitale ur skal angive. På grund af disse funktioner, er ure med digitalt display en foretrukken type ur til hverdag og sport. 

Anadigi

Analog-digitale ure kaldes ofte for anadigi, og kendetegnes ved både at have en traditionel analog urskive samt et digitalt display. Disse ure er altså en slags hybrid ure, som formår at kombinere det bedste fra begge verdener. Den traditionelle analog urskive kan både kombineres med et digitalt display, men også med funktionerne fra et smartwatch.

Mørkeblåt anadigi Casio G-Shock ur, der således både indeholder traditionel analog urskive og digitalt display

Anadigi ure er dog ikke noget, man ser ofte på markedet. Dette kan skyldes, at de fleste mærker holder sig enten til rent analoge urskiver eller digitale urskiver, da det kan synes et lidt rodet match, hvis designet mellem den analoge skive og det digitale display ikke er optimalt. Ønsker du dig derfor et ur med anadigi skive/display, er det nødvendigt at lede lidt længere efter det rette ur, end tilfældet sandsynligvis vil være med rent analoge eller digitale ure. 

Touch screen

Der er en del ligheder mellem det digitale display og touch screen. Man kan argumentere for, at touch screen er en form en videreudvikling af det digitale display. Som det også angår af navnet, kan du interagere med en touch screen, ved at trykke på den med dine fingre, da den har en berøringsfølsom skærm. Ure med touch screen fungerer i høj grad som med en hvilken som helst Android eller iOS smartphone/tablet, blot i et mindre format. Selvom det tog et par år før ure med touchscreen blev mere mainstream, er det de færreste i dagens digitale verden, der kan benægte det smarte i et ur med touchscreen og smart funktioner. I stedet for at hive din smartphone op ad lommen utallige gange om dagen, kan du med et smartwatch med touch screen, styre dine smart elementer og holde dig forbundet til omverdenen direkte fra dit håndled i ægte Bruce Wayne stil.

Michael Kors smartwatch med touch screen

Hvis du skal købe et ur og samtidig er typen, der går op i tech og kvalitet, bør du være opmærksom på kvaliteten af skærmen. Dette skyldes, at nogle billigere modeller på markedet naturligvis ikke bruger den allerbedste skærm. Når det så er sagt, vil det være de færreste almene brugere, som reelt set kan se og mærke forskel på kvaliteten.

Vi vil gerne indsamle cookies

Vi bruger trafiklog cookies til at identificere hvilke sider der bliver besøgt. Dette gør det muligt for os at forbedre vores hjemmeside, så den bedre imødekommer vores besøgendes behov og forbedrer oplevelsen på hjemmesiden. Læs mere her Persondata